Betydning af ordet “Bevis”

Ordet bevis refererer til en form for dokumentation eller evidens, der bruges til at understøtte eller verificere sandheden af en påstand eller påstand. Et bevis kan være i form af fakta, data, vidnesbyrd eller materiale, der bruges til at støtte et argument eller en konklusion. Det bruges ofte inden for retsvæsenet, videnskab, matematik og andre discipliner til at bevise eller modbevise en påstand.

Eksempler på brug

  • Beviset for hendes uskyld var overbevisende.
  • Jeg kræver et håndgribeligt bevis på din påstand.
  • Politiet fandt beviser på gerningsmandens tilstedeværelse.
  • Det er vigtigt at sikre sig beviser, før man anklager nogen.
  • Han kunne ikke præsentere et tilstrækkeligt bevis for sine påstande.
  • Bevis by bygger på stærke vidnesbyrd og fysiske spor.
  • Beviserne i sagen var så overvældende, at dommen var uundgåelig.
  • Har du et bevis på, at du har ret til at være her?
  • Han blev frikendt på grund af manglende beviser mod ham.
  • Jeg har gemt alle mine kvitteringer som bevis på mine indkøb.
  • Bevisbyrden ligger hos anklageren i straffesager.
  • Hun opfordrede vidner til at træde frem med deres beviser.
  • Jeg har et hårdt bevis for, at han lyver om sin alder.
  • Bevis påviste, at branden var påsat.
  • Bevis dine evner ved at præstere på højt niveau.
  • Der er ingen håndfaste beviser på, at han har begået forbrydelsen.
  • Bevis din værdi gennem dine handlinger, ikke blot ord.
  • Han forsøgte at forfalske beviserne for at undgå straf.
  • Hun modtog en pris som et bevis på hendes dygtighed.
  • Der er behov for mere bevisførelse for at dømme i denne sag.

Synonymer

  • Bevis: Dokumentation eller indikation af sandhed eller gyldighed.
  • Bekræftelse: At bekræfte eller bekræfte noget.
  • Evidence: Materiale eller information, der støtter en påstand.
  • Argument: Indsigelse eller begrundet påstand.
  • Dokumentation: Skriftlige eller fysiske beviser for noget.

Antonymer

  • Nægte: at nægte er at benægte eller afvise noget
  • Anfægte: at anfægte er at modsige eller udfordre noget
  • Betvivle: at betvivle er at tvivle på noget eller have tvivl om noget
  • Frafalde: at frafalde er at opgive eller forlade noget

Etymologi

Ordet bevis stammer fra det oldnordiske ord beygja, som betyder at bøje eller vride. På dansk refererer bevis til et argument, en indikation eller en dokumentation, der bruges til at fastslå sandheden eller gyldigheden af noget.

anliggenderesistentskuldermundheldsociologirepetitionfordrekonsulprisme