Betydning af ordet “Hovedet”

Ordet hovedet bruges på dansk til at beskrive den del af kroppen, der sidder øverst på ens skuldre, indeholdende hjernen og ansigtet. Hovedet bruges til at tænke, se, høre, smage og lugte med hjælp fra øjne, ører, næse og mund.

Eksempler på brug

Han slog hovedet mod døren.
Hun havde mange bekymringer i hovedet.
Jeg har en god ide på hovedet.
Du skal huske at beskytte dit hoved.
Lægen undersøgte hendes hovedet grundigt.
Han bar en fin hat på hovedet.
Hun kunne ikke tænke klart med al den larm i hovedet.
Min hovedpine vil bare ikke forsvinde.
Hun mistede hovedet i den stressende situation.
Har du nogensinde prøvet at stå på hovedet?
Jeg kunne ikke få tankerne ud af hovedet.
Hovedet er det vigtigste organ i kroppen.
Min hovedpude er alt for blød.
Han skal have en hjelm på hovedet, når han cykler.
Det var som at slå hovedet mod en mur.
Hun havde svært ved at holde hovedet koldt.
Jeg kan ikke finde min hovedtelefoner nogen steder.
Der er altid en masse tanker, der kører rundt i hovedet på mig.
Han løb så hurtigt, at han fik ondt i hovedet.
Hun havde en stor lilla bule i hovedet efter faldet.

Synonymer

Hjerne: Den del af kroppen, der styrer tanker, hukommelse og følelser
Kranie: Knoglerne, der beskytter hjernen
Skalle: Det øverste dele af hovedet, hvor håret gror
Kæp: Den øverste del af nakken, hvor hovedet er fastgjort til kroppen

Antonymer

Hale: Bagenden af kroppen, typisk hos dyr.
Krop: Hele fysiske struktur, som hovedet er en del af.
Fødder: Nederste del af benene, som bærer kroppen.
Nakke: Område mellem hovedet og skuldrene.

Etymologi

Ordet hovedet stammer fra oldnordisk haufuð, der betyder det øverste eller vigtigste. På dansk refererer hovedet til den del af kroppen, der indeholder hjernen, ansigtet, øjnene, næsen osv. Ordet kan også bruges i overført betydning, f.eks. hovedet på sømmet for at betegne præcision eller nøjagtighed.

laksefisk • stampe • ventil • facetteret • guirlande • avanceret • -en • regel • foyeren • skulder •